Knudshoved Odde er en halvø, sydøst for Karresbækminde Bugt i Smålandsfarvandet, der går cirka 15 km mod nordvest fra sydvestsjælland i nærheden af Vordingborg. Den deles ved Draget, (som overskylles ved højvande), og den yderste spids som hovedsageligt er overdrev, hedder Knudshoved, og den inderste Knudshoved Odde.
Knudshoved Odde, som ligger ca. 5 km fra Vordingborg, hører til blandt de bedste naturmæssige oplevelser i Danmark. Det meste af odden, et område på 92 hektar blev fredet i 1952.
Knudshoved Odde byder på noget af den smukkeste natur i Sydsjælland og naturværdierne i området er betydelige. Arealerne er da også del af Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde ligesom det i amtets regionplan er udpeget som særligt regionalt naturbeskyttelsesområde.



Behovet for naturpleje er større nu end nogensinde. I det moderne, rationelle landbrug er spredt græsning af små enge og overdrev ikke rentabel, med mindre man må tilføre store mængder gødning til græsarealerne. Og det går ikke, for så forsvinder naturområdernes rige plante- og dyreliv. Alle enge, overdrev og heder er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven fra 1992, men en meget stor del af disse er ved at gro til og forsvinde, fordi de ikke bliver afgræsset.
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3049
http://www.knudsskov-graesningsforening.dk/index.html





Mellemskarven har været en del af den danske fauna i omkring 7000 år. Efter at være blevet udryddet i 1870'erne genindvandrede arten i 1938. På grund af kraftig beskydning frem til totalfredningen i 1980 blev bestanden holdt i skak på trods af meget gunstige yngleforhold i Danmark. Efter fredningen steg bestanden kraftigt, men siden 1993 har bestanden af skarver i Danmark ligget nogenlunde stabilt på 36.000-41.000 par.
